Holmegaard Mose

Afstand: 8.13 Km

Holmegaard Mose er den største højmose der ligger på Sjælland, den var oprindelig på ca. 500 hektar. Den består af flere forskellige moser: Højmosen som er den største, Porsmosen, Gødstrup Engsø, Torpe Mose og Broksø Enge.

Området med højmose, er blevet skabt i slutningen af den sidste istid hvor der blev dannet en stor fladbundet sø som sidenhen gradvist blev bevokset med sphagnum. Selve højmosen er igennem flere tusinde år blevet dannet af aflejringer fra sphagnumplanter der har skabt en forhøjning i landskabet. Grundet den forhøjning har mosen over tid mistet forbindelses til grundvandet og har derved kun fået vand ved nedbør.

I mosen har man også fundet frem til at nogle af de første mennesker bosatte sig omkring mosen efter istiden. Her kunne de udnytte de gode muligheder for jagt ved søen. Og man har bundet nogle af de ældste buer og andre interessante arkæologiske fund igennem tiden.

Grundet mosens særlige egenskaber, blev den løbende gravet ud for tørv. Og i 1825 blev der organiseret en industriel tørvegravning som blev brugt til brændsel i ovnene på Holmegård Glasværk. Tørvegravningen stoppede dog da man efterhånden fandt bedre energiformer, i 2. verdenskrig blev den midlertidig genoptaget indtil 1950’erne hvor man igen stoppede.

Det blev i 1987 besluttet at den skulle fredes mod tørvegravning. I 2007 fredede man mosen yderligere, for at sikre en moderat vandstandssikring. Derudover ligger der også et EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv og det meste af mosen har også et EF-habitatsdirektiv.

Mosen ejes af Holmegård Gods, Broksø Gods og Gisselfeld Kloster, men Holmegård Gods ejer hovedparten af mosen. Naturstyrelsen står dog for at vedligeholde den fredede del af mosen som er på omkring 547 hektar.

Området er åbent for besøgende, og man kan nemmest komme til mosen fra enten det gamle Holmegård Glasværk, eller fra Fensmark Skov. Fra 2021 vil man ved det gamle glasværk kunne opleve det nye Holmegård Værk.

Man opfordrer folk til at følge naturfredningslovens bestemmelser ved ophold i mosen, og følge den skiltning der er ved adgangsvejene.



Opdateret af: Sydsjælland & Møn  | info@vism.dk
Holmegaard Mose Fotograf: Museum Sydøstdanmark Copyright: Museum Sydøstdanmark
Holmegaard Mose Fotograf: Museum Sydøstdanmark Copyright: Museum Sydøstdanmark
Holmegaard Mose Fotograf: Museum Sydøstdanmark Copyright: Museum Sydøstdanmark
Holmegaard Mose Fotograf: Museum Sydøstdanmark Copyright: Museum Sydøstdanmark